
Legg til i ønskeliste
Les gratis utdrag
Historieskriving om Noreg før 1800 ebok
399,-
Historieskriving i Noreg går 1000 år tilbake – til dei første latinske helgenbiografiane og Noregshistoriene. Likevel har denne perioden aldri blitt samla i éi oversikt. Dette er den første samla gjennomgangen av historieskrivinga om Noreg fram til 1800. Boka handlar om dei mange forteljingane om Noreg og det norske, skapt av ei mangfaldig gruppe historikarar – frå kongesoger til refleksjonar om sjølve historieskrivinga. Ho utforskar ikkje berre forteljingane, men òg arbeidsmåtane historikarane…
Ebok
399,-
Undertittel
arbeidsmåtar, historiesyn og forteljingar
Forlag
Dreyer
Utgitt
30 september 2025
Lengde
566 sider
Sjanger
Historie, Dokumentar og fakta
Språk
Nynorsk
Format
epub
DRM-beskyttelse
Vannmerket
ISBN
9788282658126
Historieskriving i Noreg går 1000 år tilbake – til dei første latinske helgenbiografiane og Noregshistoriene. Likevel har denne perioden aldri blitt samla i éi oversikt. Dette er den første samla gjennomgangen av historieskrivinga om Noreg fram til 1800.
Boka handlar om dei mange forteljingane om Noreg og det norske, skapt av ei mangfaldig gruppe historikarar – frå kongesoger til refleksjonar om sjølve historieskrivinga. Ho utforskar ikkje berre forteljingane, men òg arbeidsmåtane historikarane nytta for å forstå ei ofte uklar fortid. Under arbeidet låg tankar om kva som gir historie meining – kristendom er viktigast, men òg meir verdslege faktorar som tankar om sivilisasjonsutvikling og klimatiske forhold.
Historikarane skreiv om Noreg, men aldri i vakuum. På 1500-talet skreiv Absalon Pedersson Beyer Om Norgis rige, eit verk prega av europeisk lærdomskultur. Verken Om Norgis rige eller andre historieverk frå dei 800 åra denne boka rommar kan ikkje forståast utan å sjå korleis europeiske impulsar forma den norske historiekulturen.
Boka handlar om dei mange forteljingane om Noreg og det norske, skapt av ei mangfaldig gruppe historikarar – frå kongesoger til refleksjonar om sjølve historieskrivinga. Ho utforskar ikkje berre forteljingane, men òg arbeidsmåtane historikarane nytta for å forstå ei ofte uklar fortid. Under arbeidet låg tankar om kva som gir historie meining – kristendom er viktigast, men òg meir verdslege faktorar som tankar om sivilisasjonsutvikling og klimatiske forhold.
Historikarane skreiv om Noreg, men aldri i vakuum. På 1500-talet skreiv Absalon Pedersson Beyer Om Norgis rige, eit verk prega av europeisk lærdomskultur. Verken Om Norgis rige eller andre historieverk frå dei 800 åra denne boka rommar kan ikkje forståast utan å sjå korleis europeiske impulsar forma den norske historiekulturen.